Den inderste kreds

Mari Jungstedts bøger er god, solid, svensk krimi-underholdning, enten i sofaen om vinteren eller på stranden om sommeren. Dvs, man ved hvad man får, ingen overraskelser her.

I denne bog skal inspektør Anders Knutas og team opklare et ubehageligt mord på en hest, som har fået hovedet skåret af, og da en ung pige senere forsvinder og findes myrdet rituelt i skoven, ser der ud til, at være en seriemorder løs på idylliske Gotland. Kombien af mord og blod og svensk ø-hygge funker altid godt, men det er set før.

Jungstedts krimier, er som de fleste krimier, opdelt efter en formel, som stikker meget i øjnene, når man læser to efter hinanden (så det gør jeg ikke igen). Man følger gerningsmandens tanker, uden at få noget særligt at vide om ham, det er korte kapitler og fokus springer fra person til person fra hvert kapitel osv. i den dur. Inkl. kapitler der starter med en indgående (og god) personbeskrivelse af det stakkels vidne der finder det næste mordoffer under morgengåtur med sin hund (de stakkels hundeluftere! Det er altid dem der finder offeret i krimierne…)

Kpn er ok med bogen, tankekrøller er jeg ganske enig med.

Forfatter:
Udgivelsesår:
Forlag:
Genre:

Skriv et svar

Close Menu