Den tomme plads

Rowlings første bog efter Harry Potter, er en slags satirisk socialrealistisk roman, og alt hvad anmelderne har givet den af roser, er jeg helt aldeles enig i. Selvom det er uden magi og troldmænd, handler bogen stadig om en kamp mellem det gode og det onde.

Bogen finder sted i en lille engelsk by, hvor en af de lokale sognerådsmedlemmer dratter død om på sin bryllupsdag, en mand i sin bedste alder. Som det ofte sker ved dødsfald, kommer alt snavset, hemmelighederne og de begravede lyster frem, blandt de mennesker der kendte, elskede eller hadede Barry Fairbrother.

Kampen om hans plads i sognerådet kan begynde.

Karaktererne i bogen kender man godt: den selvglade formand, der mener han er guds gave til byen, og hans gråmus af en kone, som lever hele sit liv igennem ham. Den unge lømmel, hvis far er skoleleder på den skole han selv går på, hvilket får ham til at bryde alle regler i bogen. Den misrøgtede pige fra den gale ende af byen, med en barndom ingen vil bytte med hende. Den lokale sygeplejerske med et dumt svin af en mand, den efterladte enke, den unge advokat, socialrådgiveren og mange flere.

Rowling har noget social indignation hun gerne vil af med, og det kommer hun også på de mange sider. Som med Harry Potter serien er hun knivskarp i visse af sine karakterportrætter, der både er parodier, men også rummer stor sandhed, og ofte lige på kornet.

Forfatter:
Udgivelsesår:
Forlag:
Genre: ,

Skriv et svar

Luk menu