Der var ti, der var ni …

Der var ti, der var ni …

Der var ti, der var ni … er den danske titel på Agatha Christies spændingsroman And Then There Were None som er trykt på den gode side af 100 mio eksemplarer over hele verden og er en af de bedst sælgende bøger nogensinde og den bedst sælgende spændingsroman.

I Der var ti, der var ni …  inviteres otte mennesker, der alle har været blandet ind i en drabssag, til en lille ø ud for Devons kyst af en mystisk Mr. Owen. Skipperen der fragter dem derud sejler tilbage til fastlandet og de otte overlades, sammen med to tjenestefolk, til dem selv. De forventer alle at hilse på Mr. Owen ved ankomsten, men han glimrer ved sit fravær. Ved middagen om aftenen går det op for gæsterne, at de alle har en indrammet version af børnerimet Ten Little Niggers hængende på deres værelse. Det børnerim vi på dansk kender som Ti små cyklister, der som bekendt ikke ender godt.

Mens butleren serverer kaffe og drinks til selskabet, lyder der pludselig en stemme ud i rummet: Alle 10 mennesker på øen anklages for at være medvirkende til et mord. Nogle bliver bange, andre harme over anklagen, panikken breder sig og så  … ja, så begynder de at dø.

En efter en.

Hvem er morderen?

Agatha Christies krimier er af den hyggelige slags (så hyggelige som krimier nu kan være). Selvom morderne godt kan være barnemordere af værste skuffe, bliver de altid fanget til sidst og alle løse ender bindes til en nydelig sløjfe. Oftest er det den belgiske detektiv Hercule Poirot eller den ældre dame, Miss Marple, der binder sløjfen, men her adskiller And Then There Were None sig, da den ingen hovedperson har. Til gengæld har Der var ti, der var ni … en udvalg af klassiske Christie-karakterer: Den pensionerede militærmand, den unge guvernante, den hårdkogte eventyrer, den aldrende dommer, den flinke læge og den snerpede pebermø, bare for at nævne et par stykker. Som krimiforfatter Ruth Rendell siger: “At kalde Christies karakterer for pap-figurer en fornærmelse mod pap”. Man lærer ikke karakterernes personlighed at kende, de er skarptskårne arketyper hvis kontraster skal skabe konflikter.

Advarsel: Racisme og sexisme VIL forekomme!

Bogen er udgivet i 1939 med titlen Ten Little Niggers og den titel løftede ingen løftede et øjenbryn i 30’ernes England. Men i USA fløj øjenbryn i alle retninger hvor bogen i stedet udkom under navnet Ten Little Indians. Siden har bogen fået titlen And Then There Were None, efter sidste linje i børnerimet, men det oprindelige navn hænger ved i mange oversættelser.

Titlen er langtfra det eneste der vil få en læser i 2015 til at spærre øjnene op af forargelse: Èn af karakterne mener, at indfødte sydamerikanske indianere “… har ikke noget imod at dø, at De ved det. De har ikke de samme følelser som vi europæere.” Samme karakter udtaler også at: ” … det er det forbandede ved jøder, man kan ikke narre dem, når det drejer sig om penge – de gennemskuer alt”. Det er dog ikke Christie der er racist, men karakteren. De fleste mænd i bogen er også ret patroniserende overfor de kvindelige karakterer og beskylder en af dem for at være hysterisk og i sine følelsers vold.

Efter endt læsning har jeg spekuleret på, om en så udbredt og kendt en bog som Der var ti, der var ni … bidrager til den strukturelle racisme som stadig gennemsyrer verden, fordi læserne af forskellige årsager læser racismen forkert. Der har været flere sager om, at datidens racistiske tendenser skal fjernes fra bøger, senest balladen om Pippi Langstrømpes far, som ikke længere må være negerkonge. Modsat Djurs Sommerlands Afrikaland (som bør jævnes med jorden) så mener jeg ikke, at man skal omskrive Pippi, Mustafas Kiosk, Lille Sorte Sambo eller Der var ti, der var ni … for det at slette vidnesbyrdet om hvordan datiden omtalte mennesker der ikke var hvide som mellarver, ændrer ikke ved, at de gjorde det. Men jeg synes man bør udgive bøgerne med et forord som sætter udgivelsen ind i en historisk kontekst og perspektivere historien man skal til at læse.Men

Når det så er sagt

Der var ti, der var ni … er en af verdens bedste kriminalromaner, punktum. Prøv at læse den og se om du kan regne ud hvem der er morderen. Jeg vil vædde en god whisky-sjus på at du ikke kan gætte det men er underholdt undervejs. Der var ti, der var ni … er et godt sted at starte på at læse Agatha Christie. Er du sulten efter mere, så gå videre med Hercule Poirot-bøgerne – start for eksempel med ABC-mordene  eller Døden på Nilen. Læs også denne bog hvis du har læst Leonora Christina Skovs Hvor intet bryder vinden som som har lånt små detaljer fra plotstruktur og karakterer.

En ting du dog ikke skal gøre er, at læse den e-bog som Forlaget Rosenkilde har udgivet da det er en slem omgang makværk.

 

Forfatter:
Udgivelsesår:
Forlag:
Genre: ,

Skriv et svar

Luk menu