Drengen der løb med Gud

Drengen der løb med Gud

Gud i titlen Drengen der løb med Gud er ikke DEN Gud.

Drengen der løb med Gud er vistnok en krimi. Hovedpersonen, Viktor Hugo, hjemsøges af syner af en druknende pige, efter et fald hvor han var død i nogle minutter. Han kan ikke huske noget fra før han faldt, men noget er galt: Hans forældre rejser bort uden forklaring, mens han ligger på hospitalet og alle omkring ham tier tydeligvis om noget.

Viktor Hugo er mere ressourcestærk end de fleste 16-årige drenge og finder et sted at bo og et job. Han løber adskillige hundrede kilometer hver dag, men han kan (indsæt tyk symbolik) ikke løbe fra sin fortid … (indsæt skæbnesvanger musik).

The usual suspects

Drengen der løb med Gud har et meget klassisk persongalleri: Viktor Hugo er den modvillige antihelt, som møder korrupte betjente, femme fatales i flertal, en smuk, frelsende kvinde og en livstræt, ældre mand som giver gode råd. Alle karaktererne i en klassisk krimi er her og især kvinderne (indsæt slidt kliché) er papfigurer. Trick’et med at lade hovedpersonen have hukommelsestab, og lade ham opklare mysteriet i samme takt som læseren, er også set før, men derfor er det stadig effektivt og virkningsfuldt. Det har bare været bedre udført.

Alle karaktererne i en klassisk krimi er her og især kvinderne (indsæt slidt kliché) er papfigurer.

Jeg har svært ved at lure Viktor Hugo som person. Han er bogens fortæller, men udover at han er god mod dyr, kan jeg ikke gennemskue ham. Sabroes sprog giver mig ingen billeder på nethinden (måske min nethinde for tiden er lidt stresset, but still. Det film-noir univers han gerne vil fremmane, funker ikke for mig og jeg elsker film noir, så burde ikke være så svær at overbevise). Det er desuden svært at følge med i, hvilke personer der siger eller gør hvad – det er som om, at der mangler sætninger.

DRENGEN DER LØB MED GUD af Morten Sabroe

Bogen starter spændende, Viktor Hugo vågner op på hospitalet, kan ikke huske noget og det er spændende at genopdage tingene sammen med ham. Men som bogen skrider frem, ryger tempoet ned i en skure og så trisser fortællingen afsted i luntetrav indtil en kedelig sløjfe på det hele. Men plottet er ikke det vigtige, det er det psykologiske portræt af Viktor Hugo der skal fange mig.

Måske har jeg vænnet mig til et bestemt tempo efter at have set Breaking Bad, True Detective og lignende, mesterligt fortalte tv-serier, men Drengen der løb med Gud er desværre bare  … kedelig.

Bo Tao og jeg er ret enige, mens Litteratursiden er mere begejstret.

Det er væsentligt sjovere at følge Sabroe på Facebook hvor både Prins Henrik og Jennifer Lawrence angiveligt har anmeldt hans bog

Bogen er venligst tilsendt af Politikens Forlag.

Forfatter:
Udgivelsesår:
Forlag:
Genre:

Skriv et svar

Close Menu