Ellers går det godt

Ellers går det godt

Maren Uthaug er en af de danske bloggere, der i det store og hele kan leve af sit bloggeri, og det er der en grund til. Flere, faktisk. Hun kan både tegne og fortælle så tæerne krummer, tårerne triller og hjertet det strammer.

Maren er godt nok én blandt mange bloggende kvinder med børn, som har en kreativ åre, men modsat størstedelen af de mange bloggende kvinder, kan Maren sit noget helt særligt. Hendes blog var drønende populær længe før hun begyndte at tegne, måske fordi hun kan den sjældne kunst at fortælle om sit liv, uden at undskylde for hvem hun er. Eller fordi, som jeg læste i en kommentar på hendes blog, kan fortælle om sine børn på den helt rigtige måde: hun fortæller hvordan hun har det med sine børn, og ikke om børnene i sig selv.

Men, det her skal handle om hendes tegneserie, Ellers går det godt, som hun har udgivet helt selv, fordi de etablerede forlag sagde nej tak. Jeg har engang arbejdet i en boghandel, og rigtig nok: humorbøger som disse sælger ikke skidegodt i en boghandel. Men modsat så mange andre bøger på humor/gavebogshylden, så har Maren allerede en etableret fanskare (mig, fx) som vil give arm og ben for at læse flere af hendes hverdagsstriber, så hendes bog er stort set udsolgt, et par måneder efter udgivelsen – et drømmescenarie for de fleste fornuftige forlag. Nok om det – nu til striberne.

Jeg har elsket Marens striber, lige fra jeg læste hendes stribe om, hvordan det er at være alene med tre børn mens manden tager på skitur. En stribe der gik kontoret rund (som bestod af mænd!), som alle skraldgrinede højlydt. Maren kan fange det dagligdags familieliv med børn, på en skarp, sandfærdig måde, som udstiller svaghed og usikkerhed, men det bliver aldrig et tudekor eller en undskyldning, for modsætningen er der også: trangen til at råbe pik af andre forældre, svælge i rødvin og skride fra det hele.

En anden ting, jeg dybt beundrer Maren for, er, at hun har udvidet det danske tegneseriemiljø til at indbefatte andet en dystopiske graphic novels og superhelte, sammen med fx StineStregen, Signe Parkins og Rikke Bakmand (de to sidstnævnte vandt en PingPris sidste år, og Stine var nomineret). I know, I know, der er også sådan nogle som Thomas Thorhauges Kom hjemmen det der betyder noget for mig er, at kvinder bliver anerkendt som historiefortællere på lige fod med mænnerne, selvom kvindernes historie har mere hverdagspræg og færre kapper og våben.

Så: jeg kan ikke sige det nok. Skynd dig at følge Maren på hendes blog, og køb hendes bog, mens der er nogen tilbage.

 

Forfatter:
Udgivelsesår:
Forlag:
Genre:

Skriv et svar

Close Menu