Flaksepost fra P

Klart den bedste Jussi-bog indtil videre

Det er rart med en tydelig inddeling af de gode og de onde. Hvis man ser bort fra det valg at indgå i en religiøs sekt, så har offrene i denne bog ikke så mange tvetydige handlinger i bagagen som Kimmi fra Fasandræberne eller Merete fra Kvinden i buretMorderen er dog stadig en mand (bare rolig, det er ikke en spoiler, vi møder ham fra starten, ligesom i de andre bøger) og dem der går ud over er kvinder. Denne gang får de dog oprejsning, begge to, hvilket er ganske tilfredsstillende.

Jeg har spekuleret over, hvorfor Jussis krimier er så populære. Hvorfor fanger de mere end for eksempel Sara Blædels og Elsebeth Egholms? De har begge store fanskarer, især Blædel og sidstnævntes bøger er blevet til både film og tv-serie. Men Jussi er stjernen over dem alle.

Vi får konstant at vide, at Carl Mørck ikke er specielt vellidt, men som læser oplever vi det ikke. Vi ser kun en mand der er en dedikeret betjent som samtidig hjælper sine nærmeste. Han er nemmere at holde af end den ulidelige hovedperson hos Blædel og ikke så skinger og øretæveindbydende som Egholms journalist.

Bøgerne foregår over hele Danmark – især denne bog – og de er godt researchede. Alle lokationer virker ægte og virkelige. Det er ikke svært at forestille sig, at Jussi selv har trampet rundt ude i ingenmandsland og set det bådehus morderen har i Flaskepost fra P. Det er ikke skrivebordsresearch, men ægte research.

Så er der mysterierne omkring de tre medlemmer af Afdeling Q. Carl, Assad og Rose har hver deres hemmelighed og vi kommer næppe til bunds i Sømpistolsagen fra Amager før den sidste bog. Det er snedigt tænkt af Jussi at lade hver af personerne have deres eget mysterie som løber gennem hele serien og holder læseren fanget. Velplanlagt og gennemført.

Forfatter:
Udgivelsesår:
Forlag:
Genre:
Serie:

Skriv et svar

Luk menu