How to Be a Heroine

How to Be a Heroine

Har du tænkt over, hvordan de bøger du læste som barn og ung har påvirket dit liv og de valg du har taget? I How to Be a Heroine fortæller skuespilforfatteren Samantha Ellis om hvad hendes litterære heltinder har betydet for hende.

Nogen synes, at bøger er ren underholdning og andre synes, at man gennem bøger kan lære om livet. Samantha Ellis mener det sidste og som en pæn, velopdragen irakisk-jødisk pige, brugte hun bøgerne til at lære om verden udenfor det lidt lukkede, jødiske miljø hun vokser op i. Den pæne pige lever det vilde liv på bøgernes sider: Hun lærer om altfortærende kærlighed af Charlotte Brontë, humor og selverkendelse af Jane Austen og feminisme fra Sylvia Plath.

Jeg er ikke irakisk-jøde eller skuespilforfatter ligesom Samantha Ellis, men vi er jævnaldrende, og har brugt bøger til præcis det samme. Vi har søgt i bøgerne efter forbilleder vi kunne spejle os i og lære af. How to be a Heroine tager udgangspunkt i venskabet med hendes ældste veninde, der ikke er enig med hende i, at Cathy fra Stormfulde højder er en heltinde man bør tage råd fra. Som 37-årig beslutter hun sig for at genbesøge sine litterære heltinder for at se, om de stadig er de rådgivere hun husker dem som. Hun er nervøs for, om der er nogen af dem der ikke kan stå distancen, og glæden ved når de kan, lyser ud af bogen. Ellis skriver indlevende og kærligt om Anne Shirley, Scarlett O’Hara og Esther Greenwood: For hende er de lyslevende mennesker og hun behandler dem sådan.

Moralske Jo March

Ellis har researchet på forfatternes liv mens de skrev bøgerne, og hun fletter historien om forfatterne og bøgernes liv ind i erindringer fra sit eget. Ellis er god til at holde sine erindringer på et generelt plan, så jeg stadig føler mig beslægtet med hende, fordi vi har læst de samme bøger. Nogle af heltinderne er ikke helt så heltemodige som hun husker dem, og andre er fanget i dybt moraliserende rammer, som for eksempel Jo March i Louisa May Alcotts Pigebørn. Jeg elsker selv den bog, og kan ikke huske en brik om den victorianske moraliseren som den åbenbart er fuld af.

Det eneste problem bogen har er, at Ellis skriver ret indforstået. Hvis man ikke har læst de bøger hun skriver om, er der hele kapitler der ikke giver mening. En del af bøgerne har aldrig været udgivet på dansk, så 13-årige mig havde ingen mulighed for at støde på dem på Herlufmagle Bibliotek. Det er bøger som Ballet Shoes af Noel Streatfeild (som jeg kun kender fra filmen You’ve Got Mail) og Judy Blume og Jilly Coopers ungdomsbøger. Jeg må så med med skam erkende, at jeg hverken har læst Sylvia Plath, Germaine Greer, Erica Jong, Virginia Woolf, Tolstoy, J.D. Salinger, E.M. Forster eller en eneste Brontë-søster og derfor er flere af kapitlerne knapt så interessante – for mig. Men, man kan jo vælge at bruge bogen som pensum og få læst de ovenstående damer.

Du kan også læse hvad de mener om bogen på The Guardian eller på de to blogs Paperback Castles og Reader’s Retrospect.

Hvem er dine heltinder?

Fordi Ellis er britisk er der meget få ikke-britisk/amerikanske forfattere på hendes læseliste, så klare heltinder for en dansker, som for eksempel. Pippi og Ronja, glimrer ved deres fraværd. Mens jeg læste bogen funderede jeg over de boglige heltinder der formede mig. Jeg havde en forkærlighed for de vilde, og jo flere regler og samfundskonventioner de brød, og drengetøj de iførte sig, jo bedre kunne jeg lide dem. Her er min liste – kom gerne med din i kommentarfeltet:

  • Ronja Røverdatter af Astrid Lindgren er naturens vilde barn der overlever med de skills hun har lært hjemmefra. Hun er ikke nogen skrøbelig porcelænsprinsesse.
  • Georg fra Enid Blytons De 5 lod sig klippe korthåret og insisterede på drengenavnsforkortelsen af sit forfærdelige navn Georgiana. Hun var gruppens leder, som desuden fangede smuglere i ét væk via skjulte tunneler og hemmelig kode, og var altid klogere end de voksne.
  • Jo March fra Pigebørn går i drengetøj og laver drengeaktivteter. Alt hvad nabodrengen Laurie gør, det kan hun ligeså godt eller bedre. Hun vil heller ikke giftes, noget man sjældent hører nogen fiktive heltinde ytre sig om (det blev hun så alligevel i den næste bog).
  • Laura Ingalls Wilder fra Det Lille Hus på Prærien er en af de bedste, historiske beretninger om et ungt USA. De detaljerede vejledninger i at bygge bjælkehuse, støbe kugler og udnytte hver en del af en gris, gjorde uudsletteligt indtryk på mig. Jeg husker Laura som modig.
  • Anne Shirley fra Anne fra Grønnebakken lavede sine egne regler, havde et iltert temperament (som mig), og nok var hun forfængelig, men hun lærte at elske sit eget udseende. Hun lærte mig, at fantasi kan gøre det mest triste landskab eller kedeligste aktivitet til lige hvad man ønsker sig.
  • Alanna fra Tamora Pierces bøger forklædte sig som dreng for at blive udlært som ridder. Hun siger nej tak til den ene flotte og rige fyr efter den anden, for at følge sit eget kald: Omrejsende ridder/heltinde. Få heltinder som hende i litteraturen. 
  • Sofie fra Jostein Gaarders Sofies verden som stiller spørgsmål og lærer om filosofi og dermed grundlaget for den verden hun lever i.
  • Lizzy Bennet fra Stolthed og Fordom har humor som få, og er intelligent og vidende om sit eget værd. Hvis hun vil over en mark for at besøge sin syge søster, så gør hun det, og giver pokker i mudder og udamet opførsel. Lizzy lærte mig (blandt 117 andre ting) at man altid bør være parat til at erkende når man tager fejl (det kan diskuteres hvor god jeg er til det, men altså …).
  • Bridget Jones fra Helen Fieldings bøger (kun de to første, de andre er rubbish). Den første heltinde der lærte mig, at det er ok ikke at være perfekt, og selvom man sucks til at lave mad, kan man stadig få helten til sidst.
  • Hermione fra Harry Potter, fordi hun bliver ved med at insistere på, at viden er vigtig, og overhører fuldstændig at de andre synes hun er bedrevidende. Uden hende, var Ron og Harry jo døde i første bog.

Denne liste er kun for heltinder og det er vigtigt, for der er ikke mange af dem i litteraturen. De fleste kvinder har fået lov at være tilskuere til, eller ofre i, mændenes oplevelser. Således også i bøger med de tre mandlige helte som var mine favoritter som barn: Robin Hood, Zorro og Sherlock Holmes. Så: Hit me, med din egen liste over litterære heltinder!

Forfatter:
Udgivelsesår:
Forlag:
Genre:

Skriv et svar

Close Menu