Hr. Mozart vågner op

En mand vågner op i en lejlighed i Wien, og det eneste han husker er, at han natten før lå på sit dødsleje, og at hans navn er Wolfgang Amadé Mozart. Dagen er stadig d. 5. december, men året er forkert – 200 år er der gået, og det eneste han kan tænke på er, at han døde før han kunne fuldende sit største stykke, Requiem.

Han stormer ud af lejligheden, og mødes ikke af hestetrukne kareter, men af biler (eller toyotaer som han tror de hedder), og går formålsløst og ensom rundt på gaden. Her støder han på en polsk violinist der spiller et Mozart-stykke, og violinsten fatter omsorg for den rundtforvirrede Mozart, og lader ham bo hos sig. Han opdager snart hans fantastiske musikalitet, de begynder at optræde sammen. Da violinisten introducerer ham til jazzmusikken, finder Mozart et nyt holdepunkt i denne, for ham, fremmede verden.

Mozart er overbevist om, at vorherre har givet ham en chance til at færdiggøre sit Requiem, det stykke han var i gang med, da han døde. Men han bliver distraheret af smukke kvinder og alt den anden musik der presser sig på, som han aldrig fik skrevet. Han lytter glædestrålende og kritisk til de musikere der er kommet efter ham, er hverken synderligt imponeret af Strauss eller Chopin: “Denne hr. Chopin er ganske håbløs,” sang Wolfgang, “men om han var mindre vidtløftig, da kunne han næsten måle sig med mig.”

Hvis du kunne lide Milos Formans Amadeus, vil du også kunne lide Hr. Mozart vågner op. Nedenstående scene, hvor Mozart improviserer henover, og derefter forbedrer, konkurrentens Salieris sølle musikstykke, er spot on den musikalitet han fremviser i bogen.

Troværdig og eminent underholdning

Mozarts møde med kvinder og andre musikere er eminent underholdning, ikke mindst fordi Baronsky i mine øjne har skrevet en for det første fremragende dialog, og for det andet fordi oversætter Jacob Jonia har fanget sprognuancerne fra 1791’ernes Wien så det er yderst troværdigt.

Hr. Mozart vågner op, er eminent, legesyg, musikalsk og fantastisk fortælling. Det er let at forstiller sig Tom Hulces version af Mozart  (fra Amadeus)løbe legende rundt i Wiens gader, mens musikken strømmer fra hans hænder. Forfatteren har helt tydeligt en stor kærlighed til Mozart og hans musik, og beskriver Mozarts personlighed, som kendte hun ham selv. Den Mozart Baronsky fortæller om, er også den Mozart jeg føler, jeg kender.

Det mest kendte portræt af Mozart malet posthumt af Barbara Krafft

Jeg kæmpede mig igennem hans Alla Turca som 16-årig klaverelev, hvor min klaverlærer muntert erklærede, at havde Mozart levet i dag, havde han skrevet populærmusik á la Aqua, og leveret melodier vi alle ville kende og nynne med på. Mozart har altid været et legende bekendtskab, og selvom jeg kun har mestret Alla Turca (sikkert med en mangel på følsomhed er får ham til at vende sig i sin grav, og bogens Mozart til at væmmes), er jeg sikker på, at det stykke er skrevet af en mand med humor, og at stykket er opstået som legesyg improvisation, på samme måde som Baronsky beskriver hans evne til at flette forskellige melodier sammen til et større hele midt i en koncert.

Baronskys historie tager udgangspunkt i Mozarts ufærdige stykke, Requiem, som er omgærdet af meget mystik. Mozart kendte ikke selv navnet på den der bestilte det, da han påbegyndte det, og var allerede dér syg og svagelig. Læs mere om historien om Requiem på Wikipedia.

Der er en smertelig, smuk, kærlighedsfyldt, glad roman, som er en fornøjelse at læse hvis man kender Mozart, og sikkert vil fungere som en fin introduktion til nye Mozart-lyttere. Det er ikke “stor litteratur”, men det er ligemeget, fordi det er en kærlighedserklæring til musikken. Mens historien folder sig ud, vil du høre violiner flette sig sammen med et legesygt klaver i baggrunden, og efter endt læsning vil jeg love dig, at du sætter Mozarts musik på, og lytter til det på en ny måde.

Andre siger

Forfatter:
Udgivelsesår:
Forlag:
Genre:

Skriv et svar

Close Menu