Huckleberry Finn

Huckleberry Finn

Huckleberry Finn er en af de store klassikere i amerikansk historie og en der vist betyder en del for amerikanernes selvopfattelse. Jeg kender historien om Huck og hans bortløbne slaveven Jim i løse træk, men har aldrig læst den. Gyldendal udgav en spritnyt oversættelse i 2012 – den har jeg prøvet kræfter med.

Huckleberry Finn er en knægt i en lille by, nær Mississippi-floden, i 1880’ernes USA. Hans far er en uduelig drukkenbolt med løse næver, som kommer og går i hans liv. Han bliver taget ind af en gudfrygtig enke der prøver at lære ham at læse og at spise pænt, men som det naturbarn han er, strammer de nystrøgede skjorter for meget i halsen.

Han stikker af.

Huck møder den undvegne slave Jim. De finder en tømmerflåde. De sejler mod nord på Mississippi-floden for at nå en stat hvor Jim kan få lov at være fri.

Den store amerikanske roman ™

Det er essensen af den roman, som af Hemingway blev hædret som den bog hvorfra al amerikansk litteratur stammer. Den kaldes den store amerikanske roman og det er ikke svært at se hvorfor. Den indeholder mange af de temaer jeg forbinder med amerikanske folkeånd: Selv en bette knægt og en slave, begge uden nævnteværdig uddannelse eller viden, men med gå-på-mod og snarrådighed, kan slippe væk fra de uønskede forhold de lever under, og skabe det liv de selv ønsker. Samtidig prikker den til den ømme tå der hedder undertrykkelse af sorte slaver, som de som nation stadig ikke ved hvordan de skal håndtere, hvis man kigger på hvordan sagerne er i USA nu om stunder.

Historien om Huck og Jim minder mig om en episodisk tv-serie. I hvert kapitel har de en ny oplevelse, en konflikt opstår som de løser, oftest fordi Huck er kvik i pæren, og så sejler de videre. De bliver blandet ind i en familiefejde, de undslipper tyveknægte, Huck klæder sig ud som pige og så videre. Læser man bogen som barn, hvor man ved mindre eller intet om amerikansk historie, vil man hygge sig med Huck og hans påhit og hvordan det lykkedes ham at undvige autoriteterne. Han kommer samme sted fra som Lindgrens Emil, en dreng som er mere praktiker end boglig, men har hjertet på rette sted.

Det tog mig noget tid at komme igennem bogen, fordi den (suk) bliver lidt kedelig ind imellem. Så skete der det, så skete der det og … jeg mistede koncentrationen. Jeg bebrejder tv-serier og de forfatterer der, vel oplært af Twain og hans efterkommere, skriver så satans gode manuser nu om stunder.

Forfatter:
Udgivelsesår:
Forlag:
Genre:

Skriv et svar

Luk menu