Huset Longbourn

Stolthed og Fordom af Jane Austen er en af mine absolutte yndlingsbøger. Siden Austen fik en revival i 90’erne, på grund af BBC’s filmatiseringer og Bridget Jones’ Dagbog som parafrasede bogens handling, er det væltet frem med alternative slutninger, udgaver og gendigtninger af alle Austens romaner.

Men, ingen af dem er udkommet på dansk, så alene det må være en form for kvalitetesstempel. Sjovt nok er det Lindhardt & Ringhof der har nyoversat og udgivet Stolthed og Fordom for nogle år siden, men det er altså Gyldendal der vælger at udgive Huset Longbourn.

Jeg havde dog alligevel forberedt mig på at blive skuffet, og så er man sådan set let at imponere, men Huset Longbourn er faktisk en god bog. Idéen om at genfortælle romanen fra tjenestefolkenes side giver et Downton Abbey’sk syn på historien. Lizzys beskidte skørter, som i den oprindelige bog bruges til at vise præcis hvor selvstændig Lizzy er, er i denne bog bare endnu en plage for de hårdprøvede tjenestefolk der skal vaske mudderet af det hvide stof.

Baker har ikke prøvet at efterligne Austens sprog (foruftig beslutning!) og skriver i stedet mere lyrisk og beskrivende. Sammenfattet med ét ord, skriver Baker sanseligt. Kolde fingre med hård hud kæmper med skjorteknapper, spidsen af en tunge, slikker stjålent på en sukkerknald, muskler værker efter en lang dag med køkkenarbejde og henten vand fra dybe brønde. I Bakers version af historien leves det virkelige liv i køkkenet blandt tjenestefolkene.

Wickham er, om muligt, mere slibrig end i den originale historie, men føles samtidig uendelig tro mod Austens karakter. Man får fornemmelsen af, at Austen lod ham slippe for let.

Anmeldelse i New York Times

Forfatter:
Udgivelsesår:
Forlag:

Skriv et svar

Close Menu