Hver dag starter det forfra

Hver dag starter det forfra

Hver dag starter det forfra af Line Kjeldsen Jensen er bogudgaven af hendes insta-tegninger.

De er ærlige, hjertevarme og præcise, og fortæller hvordan livet med børn også er, fordi det er hårdt – fysisk hårdt (og jeg har ET!). Bogen er kvadratisk, trykt på lækkert papir og mit grafisk designer-hjerte synger, fordi Jensen bruger sine grafisk design evner til at gøre bogen til mere end et genoptryk af insta-tegninger.

Nogle har farvet baggrund, nogle får lov at fylde et opslag og derved bryde instas kvadratiske format, ligesom bogen også har fotos. Ikke på collage-måden – på magasin-måden.

Stramt, lækkert, velfortalt og med et varierende layout der gør hvert opslag interessant!

Så gratis tip til tegneserietegnere: Hav en grafisk designer med på sidelinjen når du layouter din serie (især de eksperimenterende, selvbiografiske vil have glæde af det), i stedet for kun at benytte dem til at lave trykfilen. De (vi) kan så meget andet.

Se også min anbefaling af Insta-udgaven af serien på Nummer9.

Forfatter:
Udgivelsesår:
Forlag:
Genre:

Skriv et svar

Luk menu