Hvor intet bryder vinden

Hvor intet bryder vinden

De syv personer i Hvor intet bryder vinden bliver inviteret til en måneds betalt arbejdsophold på den fiktive ø Stormø. De har alle skeletter i skabet og gode grunde til at en måneds betalt ophold væk hver hverdagen, kommer belejligt. At invitationen begrundes med, at “de har leveret betydelige resultater til glæde for Danmark” undrer ikke nogen af dem, på trods af, at ingen af dem har leveret resultater til glæde for ret mange – og det kommer de næppe til.

Hvor intet bryder vinden er en gotisk thriller med et skvæt whodunnit som parodierer begge genrer kærligt og det fungerer fremragende. Skov læner sig elegant op af plottet fra Agatha Christies mesterlige roman And Then There Were None, som også handler om en gruppe mennesker med lig i lasten på en øde ø. I stedet for typiske Christie-karakterer som pensionerede oberster og triste pebermøer er de syv hovedpersoner i Skovs bog kunstnere og skribenter.

Satiriske prik i siden på forlagsbranchen

Karaktererne er arketyper, den utro mand i midtlivskrise, den snerpede, perfektionistiske hustru, den emo-klædte, anoretiske forfatterspire, men også meget menneskelige. Nogle er sympatiske (til at starte med), andre er modbydelige (og bliver kun værre) men de fleste er fanget af konsekvenserne af valg de har taget, som de ikke magter at gøre om.

Fem af dem er skribenter og Skov må have lånt hist og pist fra folk hun har mødt i den skrivende branche: Joachim, journalisten der blev krimiforfatter, men drømmer om et skønlitterært gennembrud, litteratur-kandidaten Kevin der forsøger at omdanne sin afhandling til en rigtig bog og Sofie, den unge, emoklædte forfatterspirer der arbejder på sin debutroman fra et loftsværelse i Paris fik mig til at småfnise. De virker bekendte, de typer.

Kapitlerne er fortalt fra skiftende karakterers synsvinkel, så man både lærer personerne at kende gennem deres egne og de andres ord. Som læser skifter sympatien (eller den forsvinder helt) efterhånden som man opdager, hvem der lyver mest – og om hvad.

hvor-intet-bryder-vinden4
Bogen er i umanerligt lækkert udstyr: Smudsomslag med præg og violet bogbind.

Skov skriver ikke kun skarpt, hun skriver også smukt. Jeg ærgrer mig over, at jeg ikke fik noteret sidetal ned på de passager, jeg gerne ville fremhæve, men det må tilskrives bogens gode plot, at jeg ikke havde lyst til at lægge den fra mig. Men det er én af tingene der hæver bogens niveau i forhold til andre thrillers: Den er ikke fyldt med fortærskede sproglige klichéer.

Er den banal … eller, vent …

Slutningen føltes til at starte med banal, men jeg kan sjældent bedømme en bog sekundet efter endt læsning (klokken VAR også halv to om natten). Dagen efter diskuterede jeg bogen med Didde Elnif, som også lige havde læst bogen og sad med samme følelse. Efter lidt snak kom vi frem til at slutningen langtfra er banal, men et dygtigt udført stilmæssigt formgreb, som viser hvor meget Skov ved om (og holder af) genren gotisk thriller, og hvor god hun er til at bruge dens virkemidler. 

Når du har læst Hvor intet bryder vinden skal du læse Christies And Then There Were None og more dig over sammenfald i navne og karakterer og ikke mindst slutningens plottwist. Jeg er nysgerrig efter at vide, hvor lang tid Skov har brugt på navnene på karaktererne, for de virker alle meget gennemtænkte. For eksempel hedder opsynsmanden på Stormø Hr. Winther (de Winter er navnet på en af hovedpersonerne i den klassiske gotiske thriller Rebecca) og kokken på øen bærer navnet Igor (en ud af to referencer til den gotiske klassiker Frankenstein. Humaniora-Kevins afhandling er om den bog).

Det er ikke kun gotik

De gotiske referencer drysses med sikker, stemningsskabende hånd, men det får den ikke til at virke bedaget – langtfra. Gotiske thrillers forbindes tit med en historisk setting, men denne bog er godt forankret i 2015. Stormø har (selvfølgelig!) hverken telefon- eller internetforbindelse, og karaktererne gennemgår fomo af forskellig grad. For eksempel tager en af karaktererne billeder med sin smartphone, selvom hun ikke kan lægge dem online, og forestiller sig i stedet den ledsagende tekst på Instagram og alle de likes hun ville få .

hvor-intet-bryder-vinden2

Som en slags fysisk version af sociale medier, lade Skov sine karakterer bo i et hus helt af glas, hvor man kun kan skjule sig for hinanden ved at trække gardiner for eller fra. De tackler det på hver deres måde i overensstemmelse med deres personlighed: Nogle giver måske for meget af sig selv, mens andre viser en redigeret version eller skjuler sig fuldstændig. Derved får man også et socialt eksperiment der får Big Borther at ligne børnefjernsyn med i købet: Hvad sker der, når du smider syv mennesker med sort samvittighed ud på en øde ø og tvinger dem til at bo i et hus hvor de ikke kan skjule sig?

Gotisk guf

Læs denne bog hvis du er til gotiske romaner, whodunnits og kløgtige thrillers med et drys samfundsperspektiv og humor. Hvis du vil have mere gotik så læs Skovs Silouet af en synder, Diane Setterfields Den trettende fortælling eller måske Jane Austens parodi på genren, Northanger Abbey. Jeg har stadig den gotiske romans moder, Udolpho, stående på hylden ulæst, men den er garanteret også værd at gå i krig med.

Hvor intet bryder vinden skal også have ros for sit anderledes format og omslag, som er i særklasse. Det har jeg en mening om her.

Grunden til at bogen ikke får fem stjerner er fordi der findes bøger som Alt det lys vi ikke ser og Stillidsen, men det skal ikke stoppe dig for at give fat i Hvor intet bryder vinden når du mangler en omgang intelligent – og letlæst –  underholdning.

Info: Jeg har fået bogen af Politikens Forlag.

 

Skriv et svar

Luk menu