Isprinsessen

Jeg er også en af dem der er svært begejstret for krimier, femi eller ej. Svenskerne gør det klart bedst, den eneste danske undtagelse jeg er stødt på er Elisabeth Egholm (nej, Sara Blædel siger mig ikke noget). Camilla Läckberg var en overraskelse, da der er langt mere personudvikling og “almindelig” historiefortælling end jeg er vandt til fra krimier, og så er heltinden Erica ikke ligeså forskruet som f.eks. Liza Marklunds Annika.

Jeg kværnede den på min første oversøsflyvetur, fra Kastrup til New York, hvor min hyperaktive sidekammerat holdt mig vågen hele vejen, så jeg endte med at læse i stedet, og blive hundesyg af jetlag. Sådan kan man jo også tilbringe en flyvetur. Når det er sagt, er krimier fremragende flyvelitteratur, fordi de ofte kan tåle, at man mister koncentrationen ind imellem.

Forfatter:
Udgivelsesår:
Forlag:
Genre:
Serie:

Skriv et svar

Close Menu