Koko Be Good

Koko Be Good handler om tre unge mennesker i San Francisco som skal prøve at finde deres ståsted i livet.

Jon er midten af 20’erne og er i tvlv om han skal følge med sin kæreste til Peru, for at “gøre godt” dér, med hende. Koko er lidt yngre, en art hustler og flabet Pippi Langstrømpe, som gør tingene på sin egen måde, delvist fordi hun er stædig og egenrådig men også fordi, hun ikke ved bedre. Faron er yngste ansatte på en lokal restaurant, hvor han har de kedeligste opgaver.

De er alle det sted i livet, som alle nok har prøvet, hvor man føler sig vægtløs og flagrende og ikke er rigtig voksen men heller ikke længere et barn. De vil alle tre gerne have det bedste ud af livet, men kan ikke finde modet til at tage skridtene i den rigtige retning. Deres liv væves sammen og de påvirker hinanden mere eller mindre.

Jeg faldt for tegningerne, som er overordenlig levende og fortællende. De er smukt farvelagt i afstemt akvarel og blyantsstregerne får lov at skinne igennem.

Forfatter:
Udgivelsesår:
Forlag:
Genre:

Skriv et svar

Luk menu