Lille Virgil og dragen

Lille Virgil og dragen

Ole Lund Kirkegaards univers kender de fleste, blandt andet fordi, de altid er til at få. Nu har Gyldendal alligevel hittet på en ny måde at pakke dem ind på: Som billedbøger.

De har hevet nogle kapitler ud af Lille Virgil og sat Rasmus Bregnhøi til at illustrere dem. Det kan ikke komme bag på nogen, at han gør det fremragende – meget få ville kunne følge i Kirkegaards fodspor. Hvor Kirkegaards streg var flabet, skæv og provokerende, er Bregnhøis mindre farlig, men mere poetisk. Faktisk glemmer man, at det ikke er de originale illustrationer, og det er noget af en præstation.

Historierne er der ikke noget at udsætte på: Virgil, Oskar og Carl Emil finder en drage med to hoveder, som de fanger og tager med i skole. De gemmer den i et skab, så den kan forskrække læreren, som ved historiens start sagde, at drager ikke fandtes.

Så kan han lære det.

Typisk Kirkegaard, og en god måde at introducere lidt mindre børn til historierne på, hvis de stadig har lidt svært ved at sidde stille og lytte til historier uden så mange billeder.

Forfatter:
Udgivelsesår:
Forlag:
Genre:

Skriv et svar

Luk menu