Livlægens besøg

Jeg slyngede den her over disken mange gange, da jeg arbejdede i boghandel for små 10 år siden, så jeg er altid gået ud fra, at den var god, men den fangede bare ikke mig.

Hele set-uppet er ellers fantastisk, og lige til en historisk roman: en sindssyg, og mishandlet konge, bliver gift med en livlig, ung prinsesse som forelsker sig i kongens livlæge, der kæmper for at få oplysningen gennemført i det bondske Danmark.

Engqvist skriver på en måde jeg ikke før har set: det ene øjeblik virker han som en tør arkivar og remser op hvad efterladte breve og dokumenter fortæller om en bestemt aftensmad, det næste øjeblik ligger han ord i figurernes mund som må være nogen han selv har digtet. Som læser er man underligt distanceret til handlingen, og det krævede meget indlevelse for mig at føle med nogen af personerne.

Det er en af de bøger jeg havde valgt at opgive en tredjedel inde, hvis det ikke var fordi, jeg følte jeg burde læse den færdig…

Forfatter:
Udgivelsesår:
Forlag:
Genre:

Skriv et svar

Close Menu