Lykkens café

  • Post category:Bøger

Denne bog fremkalder duften af brød, smagen af smør på en nybagt bolle, varm morgenkaffe og følelsen af at ælte dej, og denne fjerde gang jeg læser den, har jeg prøvet at bage en af de opskrifter bogen er krydret med.

Opskrifterne findes gemt på siderne i historien, som handler om Wynter, hvis sørgelige undskyldning for en mand er i gang med at ekspedere hende ud af deres ægteskab, fordi han har fundet en yngre model, og så er gode råd dyre for en kvinde der ikke har anden erfaring end som underviser (som hun hadede) og ejendomsmægler (som hun suckede til).

Hendes bedste veninde CM, der er en smuk, stærk og selvstændig danser og koreograf, inviterer hende fra sunny California til sin hyggelige lejlighed i Seattle for at komme væk fra det forliste ægteskab. Mens hun lister rundt i gaderne iført stor frakke og strikket halstørklæde, finder hun et refugium i det lokale Queen Anne Bakery – et bageri der ejes af to kvinder med stor personlighed, hvor brødet bages på den gamle måde, med kærlighed og håndværk, og hvor scones er: “… gyldenbrun og sprød udvendig, smeltende blød indeni og ikke alt for sød, med lige præcis nok stykker af småseje korender til at danne modvægt.”

Den franske facon

Da Wynter læste på universitetet, tilbragte hun en sommer i et fransk boulangerie (bageri), hvor hun lærte den franske måde at bage og nyde mad på. Hun tog det med sig hjem, og siden har bagningen været hendes faste holdepunkt i en karriere der aldrig blev, og et ægteskab der byggede på det forkerte. Da hun bliver tilbudt et job som bager i det lille bageri, lægger hun Californien og ægteskabet bag sig, og kaster sig ud i et helt nyt liv.

En bog om brød af en bager

Det er tydeligt, at Hendricks selv er bager. Bogens opskrifter er hentet fra en bog der hedder Becoming Bread, som umiddelbart har samme tilgang til bagning som bogens hovedperson: det giver næring og glæde i hverdagen, og denne bog har altid givet mig lidt den samme følelse. Hendricks har skrevet en 2’er, der hedder The Baker’s Apprentice – jeg har lige bestilt den fra Amazon, så forvendt en anmeldelse af den i nær fremtid.

Omslaget

Omslaget falder i fin-fin chick-lit tradition, selvom bogen er fra 2001, hvor genren langt fra havde så godt fat endnu. Titlen er sat med den uhøjtidelige Fontesque, som enhver typograf nok vil hade, men jeg har et særedels ømt punkt for halvfjogede girly fonte. Forfatterens navn er en klassisk Garamond, som er lige lovligt gavmildt spatieret for min smag. Jeg kan nu bedre lide den engelske titel Bread Alone, som jeg synes er fiksere end Lykkens Café – på dansk kan man da godt sige, “leve af brød alene”, og det har en fin dobbelthed i sig, som passer bedre til historien.

Udover Fontesque, og de lyseblå nuancer, er et sikkert kendetegn på en dame/chick-lit roman, at resten af forsiden er en mere eller mindre uskøn collageblanding af tilfældige stockphotos, som bærer præg af, at designeren nok ikke har læst bogen. Nå så det mener jeg? Ammen altså, bogen handler om en brødbager, og på forsiden er der en omgang skiveskåret toast??

Patchwork/collagetilgangen til chick-lit covers er forresten ganske udbredt, se bare:

Nu skal der bages!

De andre gange jeg har læst bogen, har jeg tænkt på, om opskrifterne rent faktisk kunne bruges til at bage efter. Jeg fik prøvet den første opskrift, som er på et helt almindeligt brød, hvor Wynter forklarer, at man skal bruge den halve mængde gær, og den dobbelte hævetid. Jeg blandede dejen om morgenen og stilte den til hævning – Wynter lod sin dej hæve natten over. Min dej fik lov at hæve i næsten 8 timer, før jeg kom hjem og formede den til et brød – og så skulle den hæve to timer til.

Jeg synes, at dejen så ud til at være faldet sammen, og var lidt bange for, at det ville blive et lille, ærgerligt stenhårdt brød, så mens det hævede i de ekstra to timer, biksede jeg det brød sammen der stod bagpå melposen – det skal hæve 30 minutter, formes, hæve 30 minutter igen, og bages i 30 minutter. Noget lidt andet end de 10 timers hævning det andet brød skulle have!

Tørt smuldrebrød taber stort til lækkert, langtidshævet brød

Brødene blev færdige samtidig, og på trods af, at melposebrødet indeholdt olie og honning og Wynters brød ingen fedtstof overhovedet – så var melposebrødet smuldrende og tørt, i sammenligning med Wynterbrødet som havde en fin skorpe, var blød og lækker indeni – og smagte SÅ meget bedre.

Så ja: opskrifterne i bogen passer, og jeg bager fra nu af kun brød med den halve mængde gær og den dobbelte hævetid, det er det hele værd. Desuden sparer man fedtstofferne i brødet, så man i stedet kan putte ekstra smør på det nybagte brød …uhm!

Forfatter:
Udgivelsesår:
Forlag:
Genre:
Serie:

Skriv et svar