Mira

Mira

Mira går i klasse med Naja, som er begyndt at blive forelsket i drenge.

Mira har godt nok en drengeven der hedder Louis, men hun er ikke forelsket i ham. Tror hun da. Hun prøver dog. Mira bor alene med sin mor, som har forskellige kærester og kan være lidt for pinlig og ikke altid forstår Mira. Det gør mormor, heldigvis. En som der ikke forstår Mira er Beate, som er ny i klassen. Hun ved en del om drenge, så hun bliver hurtigt veninde med Naja – men ikke med Mira.

Vi følger Mira i et år af hendes liv, i en svære tid hvor kærester bliver en ting, og hvor man skal finde forskellen mellem at lege og være sammen. Sabine Lemire og Rasmus Bregnhøi har sammen begået en tegneserie, der er til samme læser som nød Clante/Hertzogs Pssst og efterfølgeren Hjertestorm/Stormhjerte” som Bregnhøi også tegnede til.

Lemires Mira er dog slet ikke så poetisk og tænksom som Herzogs Viola. Hendes problemer er mere konkrete: Hvilket tøj er smart, hvordan er man kærester, hvad gør man når veninderne svigter. De forskellige plottråde smyger sig om hinanden i løbet af året og flettes sammen til en forventet forløsning til sidst. Plottet byder ikke på nogen overraskelser for en voksen læser, men jeg tror, at en 12-årig læser vil kunne spejle sig, og finde forståelse i Lemire præcise karaktertegninger.

Tegnestilen er umiskendeligt Bregnhøi, som med vanlig flair fanger et børneliv med skæv humor og skitset streg. Hans persontegninger er enkle og nemme at afkode, med fokus på ansigtsudtryk og kropsholdning. Især mimikken er spot on. Han viser karakterernes følelser med faconen på et øje, og det er (som sædvanlig) mesterligt.
Det er dejligt at se, at Gyldendal nu (igen, endelig) kaster sig ud i tegneserier, og jeg håber, at Lemire/Bregnhøi kommer med flere bøger om Mira.

Giv den til en tweenpige på tærsklen til teenageårene, hun vil elske den. Kæmpe anbefaling herfra.

Bogen er venligst tilsendt af Gyldendal.

Forfatter: ,
Udgivelsesår:
Forlag:
Genre:
Serie:

Skriv et svar

Luk menu