Neverwhere

Neverwhere er historien om kontormanden Richard Mayhew, der en aften finder en bevidstløs pige på gaden. Hun er dækket af blod. Han beslutter sig for, at hjælpe pigen, og inden der er gået et døgn, bliver han jaget af farlige mordere fra Londonnedre – et London, der eksisterer parallelt med det London vi kender.

Men ingen i London, Londonovre, kan længere se Richard, han er faldet igennem en sprække. Hans eneste mulighed er, at prøve at finde pigen, Door. På sin rejse i Londonnedre, møder Richard fuglemanden Old Baily, Lord Carrabas, en rigtig engel samt en hel del andre, mystiske væsener, som verden har glemt. Gaiman fletter elegant det rigtige London og Londonnedre sammen: mellemrummet mellem skinnerne i undergrunden, beboes af en mystisk, ond kraft. Alle togstationernes navne tages helt bogstaveligt: ved Earl’s Court, er der så sandelig en Jarl der holder hof.

En ny verden

Det er den første bog jeg har læst af Neil Gaiman, og hvor er det dejligt, at der stadig findes forfattere, som kan åbne en hel, ny verden for mig. Jeg ville have elsket denne bog som teenager, og selvom den er fra 1999, er jeg aldrig faldet over Gaiman før, selvom jeg har gennemrodet bibliotekets hylder ofte og længe, før mere fantasy-bog-foder. Gaimans fantasi beskriver en verden der er troværdig, levende og nærværende og som føles lige så ægte, som det rigtige London.

Gaiman skrev oprindeligt historien som et manuskript til en tv-serie som kørte på BBC i 1996. Serien blev ikke nogen nævneværdig succes, og Gaiman skrev manuset om til en bog, som han senere har revideret et par gange. Jeg har læst den oprindelige udgave fra 1999, og vil du havde den fulde tekst, findes den kun på engelsk. Den skal være udgivet efter 2005.

Nogle steder i bogen, kan man ane spor efter et tv-manus, men det muligvis kun fordi, jeg vidste det i forvejen. Under alle omstændigheder, kan Neverwhere blive til en fantastisk eventyrfilm, og det kan kun gå for langsomt for en-eller-anden at få filmatiseret bogen igen. Hvis du har set Stardust, også en filmatisering af en Gaiman-roman, ved du hvad du har i vente.

Forfatter:
Udgivelsesår:
Forlag:
Genre:

Skriv et svar

Close Menu