Potensgiverne

Potensgiverne er en sød, lille historie om to ældre damer i en lillebitte svensk by som fremskridtet ikke rigtig er nået til. De har levet på samme måde i deres barndomshus siden deres forældre døde, og havde egentlig tænkt sig at blive ved med det. Deres lille bror vil gerne have barndomshjemmet som sommerhus, og prøver at lokke dem til at flytte på plejehjem, med argumentet om, at de to gamle damer på over 70 ikke kan blive ved med at bruge det udenddørs das.

Potens på flaske

Gode råd er dyre – men den nye nabo har en opskrift på potensmiddel, og de to damer begynder at sælge det pr. postordre for at tjene penge til et indendørs træk og slip toilet. Denne, for dem, modige plan sammenlagt med den interesse de begge føler i den nye nabo er mere drama end de to har haft i deres liv før – tilsammen.

Sød forside

Det er en meget sød, spøjs lille historie som man klukler af, og læser på en formiddag. Den ryster ikke nogen i deres grundvold, og man husker den ikke specielt bagefter, men den er altså fin at tilbringe et par timer i selskab med. Jeg samlede bogen op på udsalg hos boghandleren, bl.a. fordi jeg er solgt over den fine forside i de sarte farver, som er lavet af Imperiet.

Anmelderne mener, den har en fremtid som gratis gave med et ugeblad.

Forfatter:
Udgivelsesår:
Forlag:
Genre:

Skriv et svar

Luk menu