Rejsen til Saturn

Rejsen til Saturn

Rejsen til Saturn er en tempofyldt, humoristisk og overrraskende stramt fortalt rumrejse-satire kombineret med hyggelig Olsenbanden-humor.

Claus Deleuran var en mesterlig tegner og nåede heldigvis at tegne en del tegneserier før han døde som 49-årig. Han var avis- og tegneserietegner og udgav blandt andet Illustrerede Danmarkshistorie for folket, Thorfinn og Mikkeline på Skattejagt – og Rejsen til Saturn.

På tegneseriefestivalen Copenhagen Comics i juni havde vi (jeg var med til at arrangere festivalen) en udstilling med 20 danske tegneseriefavoritter.  Jeg havde kun læst Valhalla-serien, hvilket jeg ikke har sagt højt i tegneserieland, som stadig består primært af mænd over 35 som ALLE har læst Rejsen til Saturn som 12-årige og elsker den. Claus Deleuran optager tre ud af de fire øverste pladser på listen som du kan se i sin helhed på Nummer9, så jeg kan godt se, at man ikke kan kalde sig tegneserielæser før man har læst Deleuran.

Pruttejokes og rumeventyr

Anywho, det handler om Rejsen til Saturn. Deleuran startede med at tegne serien som 6-årig, fortsatte som 12-årig og udgav den som 31-årig. Den er fyldt med en 6-årigs pruttejokes, en 12-årigs fascination af rummet og en 31-årigs flabede satire af politik, samfundsstrukturer, krig, ledelse og religion.

Plottet er enkelt: Det er lykkedes Danmark at bygge en (discount)raket som man bemander med en blandet landhandel af tumper og bøvehoveder som ikke ved noget om rummet eller ret mange andet. Forestil dig gruppen fra Soldaterkommerater-filmene med en intelligens der får Bjørnebanden til at fremstå som nobelpris-modtagere.

Raketten drøner ud i rummet med retning mod Saturn. Rummet viser sig at være af den gakkede slags, som har tankstationer (de havde kun brændstof med til vejen ud) og sovende uhyrer. Vores helte når, kun en smule forsinket, planeten Saturn, som uheldigvis er beboet i forvejen. Herefter følger en del forviklinger om hvorvidt Saturn skal invadere Jorden eller omvendt, som det underfrankerede rum-hold ikke gør mindre forviklet.

Historien er stramt fortalt og alle detaljer har en grund til at være der. Selv vittighederne, som står i kø, er en integreret del af historien og på intet tidspunkt bliver der lagt op til et gag som ikke bliver fulgt op senere. Måske er det fordi, at Deleurans humor er så umiskendelig dansk og Olsenbande-agtig at det fungerer så godt, men historien er også et tidsbillede på sen-70’ernes samfund og hvordan dansken plejede at se sig selv. En serie som denne havde set helt anderledes ud hvis den var lavet nu, efter valget 2015, og havde sikkert været langt kedeligere.

Umiskendeligt Deleuransk tegnet

Deleurans tegnestil er meget genkendelig. Alle figurerne er skåret over samme læst med små variationer i frisure, skæg og tøj så det kan være lidt svært at holde styr på besætningsmedlemmerne, men det gør ikke så meget. Hvert billede er et mylder af figurer og gags og man bliver nogle gange nødt til at læse den samme stribe tegninger flere gange for at få alle sidehistorierne med, hvilket er en god grund til at læse tegneserien flere gange.

Læs Rejsen til Saturn hvis du har brug for at grine og synes pruttejokes er sjove. Hvis du ikke synes pruttejokes er sjove bør du læse Rejsen til Saturn indtil du forstår, at pruttejokes altid er sjove.

Forfatter:
Udgivelsesår:
Forlag:
Genre: ,

Skriv et svar

Luk menu