Ringbindsattentatet

Ringbindsattentatet

I slutfirserne åbnede en mand ved navn Bent Skjold Nielsen et ringbind på sit køkkenbord og blev skudt i maven. Third Ear har skruet en fængende krimiføljeton i seks afsnit sammen om en af Danmarkshistorien særeste mordattentater.

Podcastkollektivet Third Ear har gravet historien om ringbindsattentatet frem af politiets arkiver og deler den med os i seks afsnit. Krister Moltzen leverer speak og Tim Hinman lydeffekter som tilsammen bliver til et yderst fængende hørespil. Den ene fascinerende ting ved ringsbindsattentatet er, at Bent Skjold Nielsen blev skudt af et ringbind. Den anden fascinerende ting er, at han, mens han ligger blødende på gulvet og venter på ambulancen, kan komme på en liste med fire mistænkte.

Når Krister Moltzen med blød stemmeføring spørger, om lytteren på stedet kan komme på en liste over fire mennesker der ville slå en selv ihjel, så skal man være et fantasiløst skarn, hvis man ikke er hooked på stedet. I de næste seks afsnit optrevler Moltzen sagen spor for spor. Han har talt med stort set alle indvolverede i sagen: fra Bent Skjold Nielsen selv, til politimanden der stod for sagen til stort set samtlige mistænkte. Alle fortæller hvordan de husker sagen, hvad de oplevede, hvad de tænkte – og hvem de mistænkte.

Alt hvad Third Ear laver er hamrende professionelt produceret og fortalt og du fortryder ikke at smide dem i din øregang. Ringbindsattentatet er for dig der er til Serial og Sincere.

De seks afsnit varer tilsammen knap 3 timer og du kan høre dem kvit og frit her.

Forfatter:
Udgivelsesår:
Forlag:
Genre:

Skriv et svar

Close Menu