Samme dag næste år

Ind imellem hænder det, at man læser en bog på præcis det rigtige tidspunkt.

Bogens personer har de samme problemer du har, eller handlingen afspejler på bogstavelig eller metaforisk vis episoder i dit liv, og kan give dig et friskt perspektiv på dine udfordringer. Næsten hjælpe dig – som en god ven.

Samme dag næste år er en af de bøger, der røg til tops i både forfatterens hjemland England og USA, og det er jo ret stort. Den kunne være blevet en af de bøger jeg aldrig fik læst, fordi alle var så begejstrede for den, så der gik noget tid, før jeg bestilte den hjem på biblioteket – og så dukkede den op, lige her i starten af januar, første måned i et år, hvor jeg havde lovet mig selv, at det var slut med tandløse chick-lits og kalorieløse krimier. Jeg var allerede faldet i med den her, da jeg fandt et gammelt tweet fra mig selv, hvor jeg lover højt og helligt, at jeg ikke vil læse flere tandløse chick-lits og kalorieløse krimier i 2010.

Jeg var jeg overbevist om, at jeg var fortabt.

Fortabt, i en malstrøm af ubærligt sprog, usammenhængende plots og uoriginale pap-karakterer.

Samme dag næste år er historien om Dexter og Emma, Em og Dex. Overklassedrengen Dexter klarer sig på charmen og et kønt ansigt, den belæste Emma fra arbejderklassen nægter at bruge kontaktlinser i stedet for sygekassebriller, fordi det er imod hendes femistiske om kvinden som sexobjekt. De deler en nat og en dag, d. 15. juli 1988, efter deres sidste fest på studiet. De taler, de kysser – intet andet. Der sker ikke mere end det. Dexter tager ud og rejse, Emma prøver at finde ud af, hvad hun vil med livet.

Hvert kapitel handler om Emma og Dexters liv den samme dag, d. 15 juli, hvert år frem til 2007. Nogle år er d. 15. juli ikke noget særligt, nogle år sker der store ændringer i deres liv.

De forbliver venner, men altid med en underliggende strøm af kærlighed. Ind imellem er der en af dem der overvejer at det kunne blive mere, men timingen er altid forkert. De er ikke singler samtidig, eller de vil ikke det samme med livet. Og sådan kan livet være.

Flimrende historie

Samme dag næste år er ufattelig humoristisk. Emma er sarkastisk og ironisk, og ping-pong samtalerne med Dexter er en fornøjelse at læse, dialogen flyder ubesværet, som var man selv en del af samtalen. Nicholls er fremragende til at beskrive Emma og Dexter ved hjælp af deres egendele og handlinger så de bliver levende, menneskelige, vedkommende – og som venner. Især Emma bliver beskrevet gennem sine boliger: sin seng, sit service, farven på gulvet, måden hun bevæger sig på fra sengen til toilettet.

Som læser har man fornemmelsen af, at sidde med en fjernbetjening der spoler henover de 364 dage som man ikke hører om – personerne flimrer forbi, mens hjernen selv finder på det man ikke får beskrevet.

Jeg lagde bogen til side 23.59, efter at have læst sidste side to gange. Næste morgen kiggede jeg i bunken af biblioteksbøger, for at finde en ny. Ingen af dem kunne følge efter Samme dag næste år – som at spise en gang billig vanilieis efter en lækker, velstegt bøf.

Abstinenser?

David Nicholls har sammensat Emma Morleys mixtape på Spotify. Bogen kan også lånes på Netlydbog, eller læs et uddrag fra første kapitel.

Anna Hathaway er angiveligt ikke en god Emma, og her forklares hvorfor. The Telegraph er heller ikke begejstrede for filmen (måske kan en dansk instruktør ikke fange de nuanceforskelle der er i det britiske klasse-samfund? En del af nøglen til Emma og Dexters personlighed er deres forskelligartede opvækst). Politiken kalder bogen 00’ernes High Fidelity, og som stor fan af Nick Hornby, kan jeg kun give dem ret. Bogtyven elsker den også.

Når du har læst bogen (stor spoiler!) er her et interview med David Nicholls om hvordan Thomas Hardys bog Tess D’Ubervilles har spillet en rolle i tilblivelsen af bogen. Og så nævner han Elizbeth Bennets visdom og iagttagelsesevner som en inspiration til Emma. Jeg mente nok, jeg havde mødt hende et sted før.

Harmløs filmatisering

Bogen er filmatiseret med amerikaneren Anne Hathaway (som jeg ellers elsker) i endnu en rolle som en englænder skulle have haft. Instruktion af danske Susanne Bier – hun er eftersigende ikke sluppet så godt fra det – jeg har endnu ikke set filmen.

Forfatter:
Udgivelsesår:
Forlag:
Genre:

Skriv et svar

Close Menu