Sense and Sensibility

Sense and Sensibility

Da Mr. Dashwood dør, må hans enke og tre døtre flytte fra deres komfortable herskabshjem til en lille hytte. De to ældste døtre, den fornuftige Elinor og den passionerede Marianne, møder kærligheden i vidt forskellige mænd, men forviklinger og sociale normer skaber forhindringer for en lykkelig slutning.

Sense and Sensibility foregår på landet i England i 1790’erne, og er en vittig og skarp kommentar til kvindernes rolle og mangel på muligheder. Vi følger søstrene Elinor og Marianne Dashwood, som er vidt forskellige. Elinor holder sine følelser fra sig selv, mens den yngre Marianne bare udbasunere alt hvad hun føler konstant. Forviklingerne starter, da deres far dør og barndomshjemmet går i arv til deres ældre halvbror. Pigerne, og deres mor og lillesøster, må flytte fra et hus af Downton Abbey-standard med en hær af tjenestefolk, til en lille hytte på landet med næsten ingen tjenestefolk.

Halvbroderen Mr. Dashwood er en nærig, snæversynet og føjelig mand, som har giftet sig med en nærig og snæversynet, men på ingen måde føjelig, rædsel af en kvinde. Vi møder dem første gang i kareten på vej til at besigtige deres nyarvede ejendom. Fanny Dashwood overtaler langsomt, men snedigt, sin stupide mand til, at han på ingen måde bør hjælpe sine søstre økonomisk (på trods af, at de har flere penge end de kan bruge), selvom han lovede sin far det på hans dødsseng.

De fire Dashwood-kvinder har lejet deres nye hjem af den hjertelige Sir John Middleton. Han laver ikke meget andet end at gå på jagt og snakke, og inviterer gerne de fattige Dashwoods på middag. Hans kone, Lady Middleton, er hverken belæst eller intelligent og går ikke op i andet end sine børn. Hos dem bor også Lady Middletons mor, Mrs Jennings, der er storsnakkende, sladrende og grænsende til vulgære, og straks går i gang med at få Elinor og Marianne gift. Heldigvis har familien Middleton også besøg af den intelligente og hæderlige Oberst Brandon.

De fire kvinder lever i trange økonomiske kår, som faktisk kun kan udbedres ved, at søstrene gifter sig med en mand med penge. Elinor har allerede givet sit hjerte bort til den stille Edward Ferrars, som er bror til Fanny Dashwood, mens Marianne bliver stormende forelsket i den høje, flotte og charmerende Willoughby.

Scenen er sat

Således sætter Austen scenen for en roman der faktisk ikke handler så meget om kærlighed, som den handler om penge. Alle personerne er på den ene eller den anden måde optaget af penge – eller manglen på samme. Ægteskab handler om kærlighed – jaja – men dengang handlede det også om at få status i samfundet og sikre sig selv økonomisk. Marianne og Elinor har ingen medgift, så de skal helst finde sig en mand der har penge til at forsøge både dem og deres mor.

Nu skulle man tro, at det kun var kvinderne det var synd for, men indtil flere mænd i romanen er også fanget af penge, eller deres nummer i søskenderækken. Den ældste søn arver, men de næste sønner må selv finde en måde at tjene penge på, og der var ikke særlig mange jobmuligheder for unge mænd i det bedre borgerskab i 1800-tallet. Austen spider disse problemstillinger med en knivskarp pen. Ved første læsning er man nemt mest optaget af kærlighedshistorierne, det var jeg i hvert fald som 17-årig. Men læs den igen, og du vil begynde at fange de fine nuancer i hendes historiefortælling.

I starten tror man også, at Elinor selvfølgelig er fornuft og Marianne er følelse – men så enkelt er det ikke. Titlen hænger nemlig sammen med, at man i England sidst i 1700-tallet dyrkede sensibility – nærmest som en slags kult. Det betød ikke kun at være emotionel og sensibel, man skulle være meget passioneret, optaget af naturens storhed og nære dyyyyyb kærlighed til kunst – nøjagtig som Marianne gør i romanen. Men Marianne er ikke den eneste der er optaget af sensibility, der er også andre karakterer i romanen der dyrker det, og de er Austens parodier på denne særlige kultur (det er omtrent som når vi gør grin med hipsteres eller speltmødres fascination af økologi … ).

Humoristisk historieundervisning

Austen beretter subtilt om kultur, sociale normer og vaner i datidens England – det England som var hendes egen hverdag. Uanset hvor meget en forfatter researcher i 2015, kan vedkommende ikke beskrive det på samme måde, som Austen beskrev sin egen samtid. Jeg synes, at det er utrolig fascinerende at læse om de komplicerede regler for socialt samvær og at møde folk af det andet køn.

Det var for eksempel almindeligt at være gæster hos rige slægtninge i flere måneder, da de jo havde store huse og tjenestefolk. Den emsige Mrs. Jennings inviterer Elinor og Marianne med til London i sit hus, af den simple grund, at det er et godt sted at møde mænd – og det er en stor gestus, da hun har penge nok, og hun ved, at Marianne og Elinor ellers ikke ville komme til London. Mens pigerne opholder sig i London hører vi en hel del om hvordan man går til baller, skriver breve til hinanden og hvor kompliceret det kan være at rejse.

Hvis du også bliver nysgerrig for at vide og forstå mere om de sociale normer på Austens tid, kan jeg på det varmeste anbefale podcasten CraftLit. I hver afsnit bliver der læst to kapitler op af Sense and Sensibility og værten forklarer hvilke detaljer en moderne læser måske ikke ved, og fortolker kapitlet for én – det er virkelig god radio og værd at høre. (Tak til Lisa Risager for at anbefale mig denne podcast).

200 år er ingen alder

Austen skrev det første udkast til Sense and Sensibility omkring 1795 da hun kun var 19 år og da var det en brevroman med titlen Elinor and Marianne. Senere skrev hun den om til det vi kender i dag, og den blev udgivet i 1811 – men den holder altså stadig hele vejen, selvom den har over 200 år på bagen.

Sense and Sensibility kommer i en spritny oversættelse og fin indbinding på Lindhardt & Ringhof i dag, d. 1. marts. I den anledning kører Lovebooks read-a-long, som du kan læse mere om her. Bogen er også filmatiseret flere gange, men den bedste er nu Emma Thompsons filmversion fra 1995 fra 117 gang, og genopleve min teenagecrush på (nu desværre afdøde) Alan Rickman som den dashing og hamrende sexede Oberst Brandon.

Bogen er venligst tilsendt af Lindhardt & Ringhof. 

Forfatter:
Udgivelsesår:
Forlag:
Genre:

This Post Has 2 Comments

  1. Thank you so much for linking to CraftLit! We have a lot of listeners in Denmark so this is wonderful (as is this site)! All the best to all of you, Heather (And with thanks to Google Translate: Tak så meget for at linke til CraftLit ! Vi har en masse lyttere i Danmark , så det er vidunderligt ( som er dette site) ! Alt det bedste til jer alle , Heather)

    1. Hi Heather, thanks! I just LOVE CraftLit, and recommends it to everybody I come across! I look forward to listening to Persuasion and Pride and Prejudice – and learning new things about the books 🙂 All the best, Malene.

Skriv et svar

Close Menu