Set, lyttet og læst i maj, juni og juli

Ha!

Så gik der lige tre måneder uden en eneste update. Det er heller ikke fordi jeg kan prale med at have lavet meget andet end siddet med snuden i computerskærmen og arbejdet.

Der er dog meget væsentlige lyspunkter.

Lyttet

Billedresultat for scene on radio podcast

Scene on Radio

Scene on Radio er en velresearchet og velfortalt dokumentar- og videnspodcast produceret af Duke University. De startede med en række enkeltstående afsnit og korte serier på 2-3 afsnit. Men sidste år lavede de 14 episoder om hvordan race-begrebet opstod. Det er smertelig, nødvendig og oplysende lytning som alle der kalder sig selv mennesker straks bør høre. Den igangværende sæson handler om maskulinitet som begreb og tegner til at bliver mindst lige så god.

Billedresultat for sangenes blå bog podcast

Sangenes blå bog

Der kommer en ny højskolesangbog i 2019 og i den forbindelse har Susanna Sommer og Karen Secher undersøgt og fortalt historien om nationalklenodiet i podcasten Sangenes blå bog. Det er en skøn, varm og velfortalt podcast som i otte afsnit kommer forbi højskole- og arbejderbevægelsen, musikhistorie og fællesskab. Du fortryder ikke de timer du tilbringer i selskab med denne podcast.

 

Læst

Billedresultat for the circle cover

The Circle af Dave Eggers

Èn skide bog er det blevet til på tre måneder som ikke er en billedbog. The Circle fra 2013 er en dystopisk fortælling om hvordan verden ser ud, hvis et Google-agtigt firma får lov at overtage det hele. Den er velfortalt og stadig meget (mere) aktuel.

 

Set

Billedresultat for vaiana

Vaiana

Endelig har Disney fattet at lave prinsesse-formlen korrekt. Vaiana er nemlig prinsesse, men der er ikke skyggen af en prins. Hun skal være leder af sit folk og da en katastrofe truer, tager hun afsted mod det ukendte for at redde dem – som en vaskeægte helt. Sangene er fantastiske, billedsiden er umådelig smuk og endelig har vi en Disney-prinsesse som vi gerne vil have små piger dyrker.

Skriv et svar

Close Menu