Shakespeares hemmelighed

Kate er professor i Shakespeare men har vendt den akademiske verden ryggen for at instruere teater. Da hendes gamle lærermester bliver myrdet, kastes hun ud i en spændende skattejagt med en morder i hælene – skatten er et ukendt skuespil af Shakespeare.

Lige fra jeg så Indiana Jones-filmene første gang, har jeg elsket historier om professorer der jagter forsvundne kulturskatte på tværs af kontinenter. Dan Brown kickstartede genren med Da Vinci-mysteriet – genren som både kaldes akademisk thriller eller lærd mysterium. Begge gode beskrivelser, af den særlig form for bastardgenre der blander thriller/krimi-genren med en højpandet, akademisk og vindtør professor-verden.

Idéen om at lede efter et ukendt Shakespeare-stykke er absolut en god og original idé, især når den blandes med konspirationsteorier om, at Shakespeare måske ikke skrev sine egne skuespil. Konspirationsteorierne eksisterer skam – der findes forskere der vier deres liv til at finde beviser for, at ditten jarl eller datten hertug egentlig stod bag Romeo og Julie, Hamlet og Macbeth – og det er da skidespændende stof, ligesom det forsvundne stykke, som muligvis er bygget over en sidehistorie af en af verdens andre store forfatter, Miguel Cervantes Don Quixote.

Papfigurer

Men, når nu Lee Carrell har researchet måsen i laser for at have alle facts om de skøre konspirationer helt på plads, er det synd, at figurerne i bogen er så tyndt skåret ud, at de nærmest er gennemsigtige. De er hentet direkte fra kassen med arketyper til en historie som denne: den distræte forsker-heltinde, som er en wild horse i den akademiske verden, den hyrede hånd som måske/måske ikke hjælper heltinden, den gamle lærermester som altid har det rigtige råd, osv osv.

Idéen er god, men den er halvskidt udført.

Dette indlæg har 1 kommentar

  1. Fantastisk! Men hvis man ikke er til shakespeare, skal man nok have lidt tålmodighed med alle de informationer man skal holde styr på.

Skriv et svar

Luk menu