Skammerens datter

Dina bor i en lille landsby med sine søskende og sin mor. Hendes mor er Skammer, en sjælden gave der gør, at hun kan kigge folk i øjnene, og få dem til skamme sig over de ting de har gjort.

Dina har arvet denne evne, og er langtfra begejstret for den, da ingen kan holde ud, at kigge hende i øjnene. Det er hårdt, at være stort set venneløs når man er 11 år.

En sen aften kommer en rytter til Dinas hjem og henter Dinas mor. En fyrstesøn i den nærmeste store by, Dunark, er anklaget for at have slået hele sin familie ihjel.Han kan ikke huske, at han har gjort det, og nu skal Dinas mor kigge ham i øjnene, og finde sandheden. Næste dag kommer hun ikke tilbage som lovet, og en anden rytter, en sortklædt smilende en, kommer og overtaler Dina til, at tage med til Dunark. Men smilet er ren overflade, manden hedder Drakan, og er et uægte barn, men dog medlem af fyrstefamilien – familien som blev myrdet. Det er hans fætter, der er under anklage.

Dina og hendes mor bliver fanget i de adeliges spil om magten, og Dina må lære ,at tage hurtige beslutnginger, og bestemme sig for, hvem hun kan stole på. Verden er stor og farlig for en 11 årig med skammerøjne, men måske hun kan finde sig en ægte ven eller to undervejs?

Fortælling med format

Jeg læste Skammerens Datter første gang for over 10 år siden, da den lige var udkommet og elskede den – som de mange tusind andre. Lene Kaaberbøls bog indeholder temaer som er eviggyldige, og kan lære både børn og voksne et og andet om, hvordan man skal opføre sig. Hvordan behandler vi dem der er lidt anderledes, hvad er en rigtig ven, og er du stærk nok til at kæmpe imod ondskaben – også ondskaben i dig selv? Her 10 år efter, er bogen stadig lige god, og bør være lovpligtig højtlæsning i alle familier – og måske også fængsler, Christiansborg og andre steder fyldt med voksne, der skal lære at skamme sig.

Syngende skammer

Der har været 59.000 inde og se den nye musical baseret på bogen, som Østre Gasværk har sat op, og det er jo irriterende for dig at læse nu, hvis du er fan – det er en fremragende musical, og den fanger stemningerne fra bogen smukt, men den er lige taget af plakaten. Sangene er gode, og i hovedrollen som Dina har man fundet en pige der ligner Peter Madsens forsideillustration på en prik.

 

Forfatter:
Udgivelsesår:
Forlag:
Genre: , ,
Serie:

Skriv et svar

Close Menu