Tæskeholdet banker på

  • Post category:Bøger

Tæskeholdet banker på er en af de mest roste romaner i nyere tid, og det forstår jeg godt: Egan formår at holde styr på et væld af karakterer, hvis skæbner flettes ud og ind af hinanden, mens hun elegant anvender en ny skrivestil – i hver kapitel.

De to mest gennemgående karakterer er musikproduceren Bennie Salazar, som sniffer guldflager og forliser sit ægteskab og forholdet til sin søn, og hans assistent, den kleptomane Sashia, som har et forholdvis begivenhedsrigt liv.

Bogen har 13 kapitler, og hver kapitel er skrevet ud fra én persons synspunkt. Flere af dem parodierer en stil eller bliver fortalt i forskellig person (1. person, 3. person, alvidende osv), og hver og en virker lige ægte, gennemtænkt og helstøbt. Flere begivenheder fortælles fra forskellig synsvinkel, hvilket langsomt afslører en form for sandhed for os læsere, om de implicerede karakterer.

Jeg er helt med på, at det er en fantastisk bog: alt hvad du læser i anmeldelser er helt og aldeles sandt. Alligevel er det ikke en bog der gjorde noget større indtryk på mig, mens jeg sad og læste den, og tænkte: “Det er vel nok godt skrevet, og hvor er det intelligent”, kedede jeg mig også. Det gode ved bogen, er Egans imponerende stilistiske greb, og det er interessant ud fra et skrivemæssigt synspunkt – men … ikke mere end det.

Forfatter:
Udgivelsesår:
Forlag:
Genre:

Skriv et svar