The Baker’s Apprentice

The Baker’s Apprintice er efterfølgeren til Hendricks første bog, Lykkens Café, eller Bread Alone som er den originale (og bedre) titel. Den fortsætter næsten direkte hvor etteren slap – en måned efter Wyn og Macs første kys.

Mac tog af sted for at arbejde i en måneds tid, og imens har ventetiden drevet Wyn til vanvid, da han hverken har ringet eller skrevet i mellemtiden – og så dukker han op ud af det blå, foran det lille Queen Anne Street Bakery hvor Wyn arbejder. Deres forhold er stadig nyt og sårbart, og Wyn er stadig ikke blevet skilt fra sin nedrige eksmand, der trækker skilsmissen ud i uendelighed. Mac er ikke mere meddelsom om sit liv efter de er blevet kærester end han var før, og Wyn har svært ved ikke at vide noget om hans baggrund og familie.

Wyn og Macs forhold bumber afsted. Imellem dem ligger emner som Macs bror, som han ikke vil tale om, den roman han har skrevet færdig, men ikke rigtig kan få taget sig sammen til at sende til en agent, og deres begges mangel på penge. Mac ender med at stikke halen mellem benene, og køre sin hvide El Camino mod Alaska. Han strander dog halvvejs, i en lille by i Yukon, hvorfra han skriver breve til Wyn og prøver at forklare.

Imens er der problemer på bageriet. En ny konditor, Maggie, bliver ansat, og den unge barista Tyler ser sig straks sur på hende. Tylers hår er stadig lige blåt, og mens hun sender stikpiller til Maggie, bliver hun smidt ud hjemmefra og flytter ind i et kollektiv, som også viser sig at give problemer. Tyler har dog kastet sin kærlighed på Wyn, som en slags forladt hundehvalp, og ender med at gå i lære hos Wyn om natten som bager, for at slippe for at arbejde dagtimer med Maggie.

En ventet anden halvdel

Jeg tror ikke, at Hendricks havde en toer i tankerne da hun skrev Bread Alone, men fortsættelsen føles helt naturlig. Der var da løse ender i den første, men det er nogen gange rart med en bog der ikke binder en sløjfe på alle karakterenes historier, så ens egen fantasi får noget at arbejde med. Hendricks skrivestil flyder afsted, som blød karamel på tungen. Alle karakterene føles som nære venner, og man vil gerne kende deres videre skæbne – selv den mugne Linda LaGuardia.

Marin og Jack i Men in Trees
Marin og Jack i Men in Trees, som næsten kunne være Wyn & Mac

På trods af, at Bread-bøger genremæssigt befinder sig i samme boldgade som Walker og datter, er skrivestilen helt anderledes: varm, imødekommende, deltagende, og med et skær af melankoli som jeg tror kommer fra Seattle hvor bogen foregår. I de passager hvor Mac sidder i Yukon og sender breve hjem til Wyn, anes en knivspids af stemning fra Austens Persuasion, og det havde været et spændende eksperiment at lade Wyn svare tilbage, og lade brevene fylde mere i bogen. Hendricks er god til at beskrive længsel.

Levende billeder med samme stemning

Stemningen i bogen fik mig til at tænke på den kortlivede tv-serie Men in Trees, hvor Anne Heche spiller en kvindelig forfatter der strander i Alaska, og forelsker sig pladask i Jack, som i den grad kunne være Mac. De personligheder han støer på i Yukon kunne uden problemer være bipersoner i serien.

Amy Adams som madlavende Julie i Julie & Julia
Amy Adams som madlavende Julie i Julie & Julia

Bagningen og maden fylder en smule mindre i denne bog end i den første, men der er alligevel mindelser om Julie og Julia, hvor Amy Adams og Julia Roberts laver mad på tværs af generationer.

Trailer for Julie og Julia

Trailer for sæson 2 af Men in Trees

Forfatter:
Udgivelsesår:
Forlag:
Genre: ,
Serie:

Skriv et svar

Luk menu