The Fault in Our Stars

The Fault in Our Stars er en smuk, smuk bog og alle burde læse den.

16-årige Hazel Grace er kræftpatient, og vil nok ikke blive særlig gammel. Hun er svag ovenpå mange års behandling og skal for eksempel have et iltapparet med sig alle steder hvor hun går. Hendes forældre tvinger hende til at deltage i en støttegruppe for unge kræftramte, noget hun hader, indtil hun møder den 17-årige Augustus Waters. Augustus har et helt andet syn på det at være kræftpatient, end Hazel Grace har, og snart er de forelskede.

Men bogen er mere end det.

Hazel Grace er, som man nok automatisk bliver det, når man er 16 og har været syg det meste af sit liv, klogere end sin alder og har mere indsigt i livet, end mange voksne. Det er en kæmpe glæde at være i selskab med Hazel og Augustus som møder verden på en måde, alle os endnu-ikke-syge kunne lære en masse af.

Smuk bog. Læs den. Den er filmatiseret med indbygget tudegaranti.

Læs den hvis du:

  • Kan lide bøger der er så smukke det gør ondt
  • Kan tåle en god tudetur, som allligevel efterlader dig med klarsyn og glæde over verdens skønhed
  • Elsker kvikt og elegant dialog
Forfatter:
Udgivelsesår:
Forlag:
Genre: ,

Skriv et svar

Close Menu