This Is Your Brain On Music

This Is Your Brain On Music

This Is Your Brain On Music forklarer hvad musik gør ved din hjerne så det kan forstås af folk der hverken er musikere eller neurologer.

Pladeproducer og neurolog David Levitin er forfatteren til This Is Your Brain On Music der handler om, hvad der sker i hjernen, når vi lytter til musik. Mennesket har ikke brug for musik for at overleve, det er noget vi lytter til og udfører fordi vi har lyst. Hvorfor? Og hvorfor kan nogen lide metal mens andre sværger til klassisk?

Levitin starter med at forklare en masse musiske termer som er nødvendige at kende, for at følge med i resten af bogen. De fleste udtryk var kendte for mig (15 år i musikskole) men Levitin forklarer det så godt, at du kan følge med uden at kende til musikteori i forvejen. Alle termer forklares med eksempler, så hav YouTube ved hånden og så er du kørende. Levitin har et alsidigt arsenal af metaforer og sammenligner for eksempel forholdet mellem en tone og akkorder med oregano og forskellige madvarer.

Alles hjerner kan lide musik

Udgangspunktet for Levitins teorier i This Is Your Brain On Music er, at vi allesammen har en medfødt evne for at forstå og udøve musik. De områder i hjernen vi bruger til musik er egentlig evolutionært udviklet til helt andre formål, men som de opfindsomme systembrydere mennesker er, fandt vi ud af at udnytte dem til musik. Musik aktiverer rigtig mange områder i hjernen, blandt andet motorik, sprogforståelse, hukommelse, høresans, synssans og derved både venstre og højre hjernehalvdel på én gang. Musik er en af de aktiviteter der bruger så meget af hjernen samtidig.

Gestalthelte

Levitin tager en tur omkring gestaltpsykologi. I 1920’erne undersøgte en gruppe tyske videnskabsmænd hvordan mennesket opfatter verden omkring sig og fandt en række mønstre som de nedskrev regler for. Gestaltlovene gør sig gældende for musik, for visuel kommunikation – for al slags kommunikation mennesket bruger (hvis du arbejder med kommunikation og ikke kender gestaltlovene har du et hul i din viden).

Skemalagte hjerner

Herefter kommer der kød på bogen: Kort fortalt opfatter vi verden omkring os i skemaer. For eksempel er skemaet for “rock” at der er guitar (med distortion), trommer og bas. Selvom der også er et klaver og en trompet, vil de tre førstnævnte instrumenter gøre sangen til “rock”. Fjerner man guitaren med distortion på, bliver vi i tvivl, da det er distortion-guitaren de fleste forbinder med den vigtigste del af rock.

Det er også sådan vi kender forskel på vers og omkvæd. Vers har et skema og omkvædet et andet. Det meste vestlige musik følger et overordnet skema: vers-omkvæd-vers-omkvæd-omkvæd (med adskillige variationer og tilføjelser, det kan du læse i bogen). Mange mennesker har svært ved at lytte til for eksempel jazz fordi de har svært ved at adskille omkvæd og vers fra hinanden – de kan ikke finde skemaet. Traditionel jazz har også et andet overordnet skema: Nemlig vers-vers-omkvæd-vers – hvorpå omkvædet gentages mens bandet skiftes til at spille solo.

Men det skema kender man ikke fra P3-musik – det skal man lære.

this-your-brain-music-daniel-levitin1

Forskning styrer

This Is Your Brain On Music er mest interessant når Levitin har overstået de indledende forklaringer og kaster sig over at formidle forskningsresultater og undersøgelser som handler om menneskelig adfærd og vores hjernes forståelse af musik. Han når også omkring interessante tankeeksperimenter som for eksempel, om ens udseende bestemmer, hvilket instrument man ender med at spille. Han bruger en pianist som eksempel, en mand der har hænder som skovle og derved kan nå meget langt på klaviaturet og derved spille en bestemt stil på klaveret som kun er muligt, hvis man har meget store hænder. Samme mand havde haft store problemer med at lære at spille violin. (Jeg husker det tydeligt, jeg ville gerne spille Debussys Claire de Lune men mine små hænder kunne ikke nå i nogle af passagerne).

This Is Your Brain On Music når også forbi diskussionen om hvor talent stammer fra og får mere eller mindre punkteret myten om, at nogen bare “er født med talent”. Du er måske stødt på 10.000-timers reglen, teorien om, at man for at opnå ekspertniveau i en aktivitet, skal øve sig på det i mindst 10.000 timer.

Men hvorfor elsker nogen metal og andre klassisk?

Til sidst får jeg et nogenlunde svar på, hvorfor nogen elsker metal, jazz eller noget helt tredje og andre ikke kan holde ud at høre på det. Forskningen er dog ikke helt entydig på dette område, men i sidste ende har det noget at gøre med at lade sig eksponere nok for det og være åben over for nyt. Ligesom at lære ny mad at kende.

Du skal nok have en vis portion faglig interesse i musikteori for at synes, at bogen er spændende. Til gengæld behøver du ikke have nogen viden om neurovidenskab overhovedet. Hvis du bruger musik til at påvirke andre, for eksempel reklamer, filmmusik og jingler, er den en god tilføjelse til dit fagbibliotek.

 

Forfatter:
Udgivelsesår:
Forlag:
Genre:

Skriv et svar

Close Menu