Under fuld bedøvelse

Første forsøg med Gretelise Holm, som jeg fandt i en boghandel i Cusco i Peru, som byttede to bøger til en – et super tilbud til læsende backpackere med for lidt plads i rygsækken.

Jeg kan vidst godt prale af, at være femi–krimi læser, selvom jeg hader selve udtrykket. Jeg har både været rundt om Liza Marklund, Elsebeth Egholm, Sara Blædel og Camilla Läckberg, så jeg har fået min portion af kvindelige journalister og politibetjente der balancerer hjemmefront og arbejde. Jeg blev faktisk ret skuffet over Gretelise Holm, som jeg altid har fået anbefalet og opfattet som et glimrende eksempel på genren. Historien er såmænd god nok, og det er underholdende at læse om en atypisk hovedperson som Karin Sommer, der er midaldrende journalist på en provinsavis som kunne komme fra min egen tidligere hjemby, Næstved, men det holder jo ikke hele bogen igennem.

Cadeau til Holm for at bringe Irak–krigen ind i sine bog, men det er ærgerligt at det ikke fylder mere, ikke har stærkere meninger, og ikke kommer nogen vegne – og ikke bliver flettet nok sammen med bogens andet krigs–plot. Derudover står jeg helt af på, at hun er decideret elendig til at skrive troværdig dialog – beklager. Især når personerne modtager dårlige nyheder, eller er en sindssyg morder der indrømmer sine gerninger, er ordene blottet for følelse eller forklaring på, hvorfor personerne gør som de gør. Tror desværre kun jeg læser en anden Holm–krimi, hvis jeg en anden gang står flere tusind kilometer væk fra hjemmet, og det er den eneste danske bog jeg kan finde.

Forfatter:
Udgivelsesår:
Forlag:
Genre:
Serie:

Skriv et svar

Luk menu