Vintage

Vintage

  • Post category:Bøger

Jeg har altid beundret dem der kan finde ud af at sætte genbrugstøj sammen på den gode måde. Men der er genbrugstøj og så er der vintage, som i Pia Storms nye bog er defineret som tøj fra 1920-1970, eller fra ca. Downton Abbey til Mad Men.

Bogen giver dig en indføring til de forskellige tidsperioder og hvordan du genkender dem, tips til at opbevare og bruge dit vintagetøj og hvordan du helt konkret går på jagt efter det i både butikker og online. For Vintage er ikke en bagudskuende historiebog, men en guide til at (gen)bruge, nyde og elske tidligere tiders tøj.

Udover at være en ode til vintagetøj, er den også en ode til din krop. Pia fortæller ærligt om hvordan hun selv sluttede fred med sin krops udseende da hun droppede at gå med jeans, og i stedet fandt a-formede 50’er skørter. Samfundet er på bizar vis endnu mere fikseret på kvindekroppen end før, og her giver Vintage en skriftlig krammer til alle de kvinder (det er nok ALLE kvinder) der føler sig forkerte på tøjindkøb.

Som jeans- og sneakerstype har jeg ikke turde vove mig ind i vintagebutikkerne, men med Pia ved hånden tror jeg godt jeg tør!

Bogen er desuden spækket med smukke billeder af Pia og hendes vintagekjolesamling som trofaste læsere af hendes blog hurtigt vil genkende.

Stor anbefaling til tøjelskere, dig der vil prøve kræfter med vintagemode eller bare trænger til en tøjmæssig krammer.

Bogen er tilsendt af Gyldendal

Forfatter:
Udgivelsesår:
Forlag:
Genre:

Skriv et svar