Vold og magt

Noget med bomber, bulder og brag og Dicte Svendsen i midten. Jeg har læst alle Elsebeth Egholms Dicte Svendsen-krimier, men jeg er altså ved at køre træt i dem. Det samme skete for mig og Liza Marklunds Annika Bengtsson. Selvom de her reporter-kvinder er stærke, selvstændige, intelligente og har masser af personlige dæmoner og vrede som kan få dem til at køre med 110 km i timen derudaf, bliver de altså drønirriterende på et tidspunkt.

Måske er det fordi, de så stædigt insisterer på at opføre sig enormt meget som mænd? Aldrig committe sig ordenligt til forhold med børn og mænd, altid sætte jobbet først, være så lidt kvindelig som mulig, og drøne rundt i store støvler og fange bombe/terror/voldtægtsmænd i stribevis? Og jeg har faktisk nydt hver en krimi jeg har læst af denne slags, men nu holder jeg dog en pause.

Til den næste Marklund eller Egholm kommer, altså.

Skriv et svar

Close Menu