Vores tragiske univers

  • Post category:Bøger

Vores tragiske univers er som den forunderlige labyrint bogens hovedperson Meg taler om med Violet, hendes ældre veninde, som samtidig er antropolog og forsker.

Meg selv skriver genrelitteratur (De 5-lignende moralsk, spændingslitteratur for unge) og anmelder videnskabelig faglitteratur for et magasin, men ville egentlig gerne skrive en “rigtig” roman, en stor roman.

Hun er dog hverken kendt eller rig, og bor sammen med sin uduelige kæreste Christopher, som arbejde ulønnet med a restaurerer stengærder og andre mindesmærker. Det er Megs sølle løn der betaler for det fugtige hus de bor i, og Christopher er for det meste af tiden sur og utilfreds.

Meg har sine venner, en del ældre bekendskaber, som alle er veluddannede, intelligente personligheder, som hun har adskillige filosofiske og videnskabelige diskussioner med, som fik min utrænede hjerne i omdrejninger. Enhver videnskabsmand vil nok rynke på brynene af en bog som denne, men det er rart med en bog, der i ny og næ udvider ens bevidsthed, og får en til at stille spørgsmål ved, hvorfor vi er som vi er, gør som vi gør og hvorfor vi egentlig er her.

Ved en fejltagelse får Meg anmeldt en forkert bog til magasinet, en bog der handler om, hvordan man kommer til at leve evigt. Hun diskuterer ivrigt emnet med sin bedste veninde Libby, der dog er mest optaget af, om hun skal blive hos sin mand eller forlade ham til fordel for en elsker.

En dag i livet …

Vi følger Meg igennem én periode af hendes liv, som er svær for hende. Fra de anekdoter hun fortæller om sin barndom og ungdom, kunne enhver anden periode af hendes liv have været ligeså interessant at høre om. De mange små historier, betragtninger og teorier som er drysset ud over siderne, virker som Thomas’ egen pendant til den bog Meg prøver at skrive: en bog om en forfatter der skriver genrelitteratur der prøver at skrive en “rigtig” roman, og prøver at finde måder hun kan flette sin research til genrebøgerne eller anmeldelserne ind i bogen så de ikke er spildt. Bogen virker som en kløgtig sammenfletning af bunker af små historier Thomas har samlet sammen, som hun til sidst har flettet sammen i en historie, der er lidt som at læse en labyrint. Samtidig er Vores tragiske univers også en plotløs fortælling, den slags fortælling Meg så gerne vil skrive.

Bogens sprog flyder over siden, og som Kristlig Dagblads anmelder, prøvede jeg også at læse bogen i små doser, for at få lov at blive i universet så længe som muligt. Jeg er altid bange for, at glemme de pointer og indsigter jeg får ud af en bog i samme øjeblik jeg lægger den fra mig. Men ikke kun pointerne er værd at blive i bogens univers for, den er udpræget engelsk, og finder sted i små, søvnige havnebyer, som er grå og kedelige, men samtidig levende og varme som følge af de videnskabelige diskussioner bogens karakterer har.

Litteratursiden, Kristligt Dagblad, Bookmunch, The Guardian, New York Times

 

Forfatter:
Udgivelsesår:
Forlag:
Genre:

Dette indlæg har 1 kommentar

Skriv et svar